21/11-23 Den nye genvej til sommerhusområdet
Genvejen til sommerhusområdet fra Motorvejen via Færgevej til Fælledvej er nu åben.
Vejen er en grusvej med nogle huller.
Alle skilte med privatvej/Indkørsel forbudt er fjernet.
Du skal være opmærksom på at grusvejen også benyttes af lodsejere hvis marker støder op til vejen, så man kan møde store arbejdskøretøjer på stykket. Man bør derfor være ekstra opmærksom på holdende traktorer og arbejdsredskaber på stykket.
Flishugning og træfældning uge 42, 2023
Så er tiden kommet til vores efterårsflisning.
Alt hvad der skal flises, skal være lagt ud til vejen inden udgangen af uge 42. Husk at læse reglerne for flisning på vores hjemmeside.
Skovbyholm kommer til os efter uge 42.
Hvis I har træer, som Skovbyholm skal fælde, så kontakt Erik på tlf. 21 56 57 60 eller skriv en mail til ramsherred@mkr.dk inden udgangen af uge 42.
Hilsen Bestyrelsen.
Torsdag d. 12/10-23 Fra Bonnie Kirchhoff
Jeg har i dag talt med Nils Hylleborg fra Refa, vedr. tømning af affald for os der har meldt os til Ø-ordningen.
Vi skal pille det klistermærke af som er sat på vores gamle affaldsbeholder og vil indtil affaldsøerne er klar, få hentet affald som vi plejer.
Information fra Refa 30/9 2023
Brev fra Miljøministeriet - Svar på henvendelse om henteordninger for affald i sommerhusområder
D. 11/09-23
Nyt fra REFA
D. 6/9-23
Kære sommerhusejere i Østersøbadet
Erik og jeg har i dag haft møde med Refa, og aftalt, at der oprettes 3 miljøstationer.
- En ved kiosken
- En ved indkørslen til Østersøbadet
- Og en på Saxfjed Strandvej ved kanalen.
Vi har også aftalt, at hvis man ikke har tilmeldt jeg ”øløsningen” kan det nås endnu, eller hvis man fortryder så kan det også ændres. I skal skrive direkte til Niels Hylleborg nhy@refa.dk
Man kan også i fremtiden ændre på sin nuværende løsning, men det skal gøres på refas hjemmeside.
Mange hilsner
Erik og Verner
Information om affalds-øer
D. 1/9-23
Kære Grundejere
Vi har i dag modtaget nedenstående information fra Refa.
Der er 81 tilmeldte til Ø-løsningen.
De er fordelt på nedenstående veje:
Agerhønevej Bekkasinvej Blåmejsevej
Drosselvej Duevænget Falkevej
Fasanvænget Glentevej Hejrevej
Hyldtofte Strandvej Høgevænget Klydevej
Lærkevænget Musvitvej Musvågevænget
Mågevænget Sivsangervej Sneppevænget
Solsortevej Spurvevej Stærevænget
Svalevej Tangvej Uglevej
Vibevej
Refa vender snarest retur, om der skal laves en eller to øer, og hvor placering skal være. Det bliver formentligt på en eller to af de tidligere foreslåede pladser.
Bestyrelsen er naturligvis med i beslutningen af placering, men hvis det som ventet bliver på de tidligere skitserede pladser, bliver det alene Refas afgørelse. Det eneste bestyrelsen vil pointere overfor Refa er, at det aldrig bliver foreningens ansvar at stå for oprydning i og omkring øen.
Til de medlemmer, som har valgt at beholde tømningsordningen, skal vi gøre opmærksom på, at hvis man beholder den nuværende affaldsbeholder til plastik, så skal man selv tage sækken ud af beholderen og sætte den frem på tømningsdagen.
Hvis den nye affaldsbeholde tilkøbes vil den blive tømt, da det er en beholder med sensor (vil ikke blive brugt i starten)
Mange hilsner og god weekend
På bestyrelsens vegne
Verner
Fra Bestyrelsen: 25/8 2023
På Grundejerforeningens hjemmeside og i mails til vores grundejere, lægger vi vægt på at informationerne er retvisende, og disse informationskanaler ikke bruges til diskussioner, hvor hovedparten så fravælger disse.
Nedenstående indlæg, som kommer fra et af vores medlemmer, kan sagtens bidrage til at fremme forståelsen.
Vi skal blot bemærke, at man skal kun tilvælge ø løsningen.
Som det fremgår af Refas brev tidligere, vil afhentningsordningen blive bibeholdt, hvis ikke der bliver svaret.
Og så er det naturligvis altid den enkelte grundejers pligt, at sørge for at skraldet opbevares sikkert.
Det gælder også for en miljøstation, og Grundejerforeningen vil ikke have kapacitet til jævnlig oprydning og det er ikke Grundejerforeningens ansvar
Mvh
Verner
Fra Grundejer:
Kære alle
Jeg har i dag talt med Nils fra Refa.
Man kan som sommerhusejer vælge en af nedenstående løsninger:
Ja tak til Fælles miljøstation (Rest, madaffald, plast, pap, dåser, flasker.)
Ja tak til fraktioner/alle sorterings spande på egen matrikel.
HUSK der ikke er mulighed for at kun få fx. mad/rest, spand og så resten til miljøstationen.
Det er enten fælles miljøstation eller affaldsspande på egen matrikel.
Og i forhold til ansvar, så er det sommerhusejeres ansvar, at der ikke er væltede spande med affald etc. det er ikke Refas, det er først deres ansvar, når de har skraldet i deres varetægt.
Så gå ind og tilmeld dig den løsning, du ønsker:
Tilmeld her
https://refa-portal.wastehero.io/self-
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend
Mange hilsner fra Lillian, Tangvej 15.
Lillian Nielsen
Agency & Client manager
Kommerciel
Pilestræde 34 | DK-1147 København K
Vigtig information vedr. affaldssorteringen 2023
Breve fra Refa
Flere har efterspurgt forslag til Ø placeringen, den kan ses herunder. Indsat er også den information som grundejerforeningen har fået i foråret vedr. ny affaldsindsamling.
Hilsen
Verner
Lolland Kommunes svar til affaldsordningen.
Brev til Lolland kommunen
Vedr. Affaldshåndtering i Grundejerforeningen Østersøbadet
Så var det i dag d. 31/7-23, der var rundvisning i naturen omkring vores dejlige område.
Ditte Hjort fra Femern viste rundt og fortalte både om de tiltag Femern havde gjort, og hvad de ville foretage sig videre.
Turen startede med at vi gik vestpå mod fabriksområdet, hvor vi hørte om dyre og plantelivet. Ditte fortalte også, at man i løbet af efteråret ville starte på tilplantning af støjvolden, og det ville fortrinsvis blive lokale frøblandinger, der ville blive brugt.
Turen gik derefter til det vestlige område, hvor Femern i samarbejde med Hempelfonden overvåger dyre og plantelivet, hun fortalte at der var nye tiltag på vej.
En overraskelse for nogle af os var, at der nu også går vilde heste på området omkring den nye sø.
Turen varede næsten 3 timer og der deltog 15 personer.
Gammeldags Ishus
Ja, det er korrekt.
Vi glæder os meget over at Nanna har valgt at åbne et gammeldags Ishus i vores kiosk.
Der er blevet arbejdet på højtryk og det er lykkedes.
Torsdag den 6. juli 2023 kl. 15:00 åbnes der.
Åbningstider:
- Torsdag: 15:00 til 20:00
- Fredag: 15:00 til 20:00
- Lørdag: 15:00 til 20:00
- Søndag: 15:00 til 20:00
Hvem kan modstå is…..
Kom hen og vær’ med til at tage godt imod hende.
Her kan du se hendes udvalg
Hyldtofte Østersøbad – autocamper parkering
Lolland kommune har besluttet at oprette en parkeringsplads til autocampere, lige bag ved Det Sydlollandske Dige og få meter fra stranden.
På parkeringspladsen her er det muligt at parkere med din autocamper, samt overnatte i denne.
Dog må der ikke camperes.
Der må højst være i alt 9 autocampere på pladsen i tidsrummet Kl. 20.00 – 08.00, såfremt der er booket og betalt, og kun i de særligt afmærkede båse.
Du kan få lidt mere information her: Book en shelter
Et nyt flag vajrer over Hyltofte Østersøbad
Den 5. juni 2023 hejste Erik og Henning badepunkt-flaget i Østersøbadet.
Flag med færre krav.
Badepunkt er en nordisk mærkningsordning for bade steder med rent badevand, høj badesikkerhed, basal infrastruktur og med mulighed for særlige frilufts-, natur- eller kulturoplevelser.
Hvert Badepunkt har noget, der gør stedet en oplevelse værd – det kan være særlig natur eller særligt gode forhold f.eks. dykkere eller roere.
Den har fokus på at vise bade steder, strande, havne eller søer, der ikke nødvendigvis har en masse service og faciliteter tilknyttet bade stedet, men fokuserer på den gode badeoplevelse i form af rent badevand, lokalt tilpasset badesikkerhed og basal infrastruktur.
Samtidig er målet med Badepunkt at gøre opmærksom på bade stedets lokale identitet og funktion som friluftsattraktion eller andre særlige karakteristika ved bade stedet.
Badepunkter er ofte mindre bade steder end Blå Flag-strande – men altid med de basale faciliteter i orden, og er udviklet særligt til de nordiske bade steder.
Ved Badepunkter er der ingen særlige regler for hunde eller andre husdyr. Her gælder de almindelige regler om, at hunde skal holdes i snor på strande fra 1. april til 30. september ifølge Naturbeskyttelsesloven.
Badepunkt-sæsonen strækker sig fra 1. juni til 15. september. Den enkelte kommune kan dog vælge at have en kortere sæson, men flaget skal være hejst senest 1. juli.
Kilde: Friluftsrådet









