Referat fra Generalforsamlingen 2025
Bestyrelsens beretning
Hvert år har åbenbart sine temaer!
Forrige år var det affald, som fyldte i dagsordenen. (her kan lige indskydes, at der 75 tilmeldt ø-løsningen og 182 tilmeldt afhentning) Sidste år var det oversvømmelser og dermed dialog med Lolland Kommune om kloaksystemer og i år har det været lokalplanen for området, som har fyldt meget.
Som udgangspunkt har vi samme indstilling, som bestyrelserne har haft siden opstart i 2020. Vi ønsker ikke kæmpesommerhuse.
Ktm udvalget i Lolland kommune har vedtaget den nye lokalplan hvor der er 15% bebyggelse uden loft.
Vi har jo, som i ved klaget over det og tak til jer ca. 30 grundejere, som også individuelt har klaget. Det har jo så ikke hjulpet, men vi mener ikke et udvalg kan vedtage en så stor ændring, og vi har jo så klaget til Lokalplannævnet. Her er sagen taget op, og ud over en del kommunikation med nævnet, kan vi kun afvente en afgørelse.
I forlængelse af arbejdet med lokalplanen, er vi blevet gjort opmærksom på, at støj kun kan reguleres af den enkelte grundejerforening. Derfor har vi i tilføjet i vores ordensregler, at støj for åbne vinduer ikke er tilladt mellem kl. 22:00 og 08:00.
Vi i bestyrelsen har ikke tænkt os at lege politimænd, men reglen er tænkt, så udlejere kan sætte opslag op om vores ordensregler, og husejere, som er generet af støj uden for dette tidsrum, kan politianmelde overtrædelsen.
For at blive ved ordensreglerne, så synes vi faktisk, at de i det store og hele bliver overholdt. Det er meget få løse hunde, som vi møder i hverdagen. Til nytår var der enkelte brag, men meget lidt, så tak for det.
Som tidligere nævnt, så har bestyrelsen ikke tænkt sig, at ”lege” politimænd, men hvad kan man forvente af en bestyrelse?
I rigtig mange år, har vi i Østersøbadet været forvænt med, at Erik har sørget for vores veje, klippet vores græskanter og i øvrigt har både ”gamle” og nye grundejere hurtigt fundet ud af, at hvis man havde et problem, så henvendte man sig til Erik, og så løste han problemet uanset størrelse.
Som tiden er gået, så er Eriks kræfter jo også svundet, så vi står ved en alvorlig skillevej! Frivilligheden hos grundejerne er meget begrænset. Naturligvis af mange årsager. Vores en eller to arbejdsdage har i de fleste tilfælde været præget af et fremmøde, hvor det var bestyrelsen, som udgjorde størsteparten af deltagerne. Det bliver vi nødt til at tage konsekvensen af, og her er der jo flere muligheder. Det bedste ville jo selvfølgelig hvis vi fik en eller flere ”nye”erikker.
Anden mulighed er, at dem som ud over bestyrelsen yder en ekstra indsats bliver belønnet på en eller anden måde. Det kan være, at alle betaler et ekstra ”arbejdsbidrag”, og dem som så har ydet noget, får dette bidrag tilbage. Det er en tung administrativ opgave, som måske kan være svær at håndtere.
Endelig er muligheden, at vi køber os til ydelserne af vedligeholdelse i området. Det er dyrt, og vil på sigt helt sikkert betyde en stigning af det årlige kontingent. Man kan selvfølgelig spare flisningen, men vil vi det? I samme forbindelse har vi også et hjertesuk. Vi ser, at ved affaldsøerne bliver der ofte bare smidt affald ved siden af. Flere gange er der efterladt papemballage. Dem som har smidt, har gjort sig den ulejlighed, at fjerne sit navn, men hvorfor ikke bare skære pappet op og smide i containeren. Efter jul blev der efterladt juletræer på alle pladserne. Hvorfor? Hvorfor har man ikke bare klippet grenene af og gemt til der var gratis flisning?
Som i senere vil se, så har vi igennem flere år haft et budget, hvor vi har haft en pæn egenkapital, og det årlige kontingent har så dækket vores omkostninger. Betaling af kontingent er for nogen også en svær ting, trods det kun er 600 kr. For 2024 blev opkrævningerne udsendt 1. juli, men den sidste indbetaling blev først indbetalt 8 december efter flere rykkere og til sidst personlig henvendelse med trussel om inkasso. For at hjælpe vores kasserer opfordrer vi derfor til, at alle tilmelder sig betalingsservice, så glemmer man ikke noget. Samtidigt opfordrer vi alle grundejere til at give os tlf. numre og mailadresser, så vi kan komme i kontakt med jer, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt. Her skal I også huske, at hvis der sker familie overdragelse af et sommerhus, så husk at fortælle vores kasserer det eller skrive til vores mail.
Denne generalforsamling handler jo om året 2024, men hvis skal kigge lidt frem, så er der jo planer om et industriområde imellem Rødbyhavn og fabrikken, og her vil der jo så komme en ny lokalplan, som vi må forholde os til.
Der er undersøgelser af CO2 lager i vores undergrund, så også her kommer der en lokalplan, som vi skal forholde os til.
I øjeblikket arbejdes der med at forskønne vores indgangsparti og vi arbejder med at udskifte vores overvågningskamera, så det bliver lidt mere brugervenligt.
Som nogen jo nok har bemærket, så er vores badebro jo blevet taget op, og entreprenøren har været lidt for hårdhændet. Vi arbejder sammen men Femern om en ny badebro, som vi håber, kan blive sat op inden den nye badesæson. Vi forventer ikke, at vi vil have udgifter i forbindelse med dette.
Jeg vil afslutte med at opfordre til, at I følger med på vores hjemmeside, hvad der sker. Vi forsøger at skrive vores referater så godt, at man via dem kan få de fleste informationer om, hvad der sker i grundejerforeningen, og ellers hvis der er noget meget vigtigt, så skriver mail til alle, men det kræver jo, at vi har en mailadresse.
Trods alle tidligere nævnte besværligheder, synes vi i bestyrelsen, at året 2024 er gået godt. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, men vores 2 suppleanter har også været aktive, så det har jo betydet, at samarbejdet har været rigtig godt med højt humør og funktionelt.
Østersøbadet d.13-4-2025
Indkaldelse med ændringer.
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i:
Grundejerforeningen Østersøbadet, lørdag d. 19. april kl. 10 i Errindlev Forsamlingshus Centralskolevej 8 4895 Errindlev.
Dagsorden til ordinær generalforsamling:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4) Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
5) Forslag fra bestyrelsen (ingen)
6) Forslag fra medlemmerne (skal være formanden i hænde senest 8 dage før (11 april)
- Nedlæggelse af fliesordningen – Fremsat af Preben Berg Vibevej 8. Begrundelse fremlægges på generalforsamlingen
7) Orientering om kioskens fremtid
8) Valg af bestyrelse
- a) Valg af formand pt. Verner Christoffersen (villig til genvalg)
- b) Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.
På valg er:
Bo Schøtt Hansen (villig til genvalg)
Marianne Henriksen (ønsker ikke genvalg)
Karsten Kjær Jensen (ønsker ikke genvalg)
- c) Valg af 2 suppleanter (begge er på valg)
Daniel Løf (villig til genvalg)
Palle Lerche (villig til genvalg)
- d) Valg af revisor og revisorsuppleant (begge på valg)
Revisor Erik Frydendahl (villig til genvalg)
Revisorsuppleant Gitte Høg (villig til genvalg)
9) Eventuelt
Generalforsamlingen d. 19 april i Errindlev forsamlingshus.
Østersøbadet d. 4-3-2025
Generalforsamling 2025
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Østersøbadet lørdag d. 19. april kl. 10 i Errindlev Forsamlingshus, Centralskolevej 8, 4895 Errindlev.
Dagsorden til ordinær generalforsamling:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4) Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
5) Forslag fra bestyrelsen (ingen)
6) Forslag fra medlemmerne: skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen
(11 april)
7) Orientering om kioskens fremtid
8) Valg af bestyrelse
- a) Valg af formand pt. Verner Christoffersen (villig til genvalg)
- b) Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. På valg er:
Bo Schøtt Hansen (villig til genvalg)
Marianne Henriksen (villig til genvalg)
Karsten Kjær Jensen (ønsker ikke genvalg)
- c) Valg af 2 suppleanter (begge er på valg)
Daniel Løf (villig til genvalg)
Palle Lerche (villig til genvalg)
- d) Valg af revisor og revisorsuppleant (begge på valg)
Revisor Erik Frydendahl (villig til genvalg)
Revisorsuppleant Gitte Høg (villig til genvalg)
9) Eventuelt