Hyltofte Østersøbad den 25. november 2016
Ved Generalforsamlingen i pinsen 2016, opfordrede Formanden mig til at skrive det ned jeg ved om de tekniske installationer, samt anden nyttig viden til vores efterfølgere i foreningen.
Jeg har hentet oplysninger i foreningens gamle dokumenter som fylder en hel flyttekasse, og i bogen ”Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord”, samt ”Saxfjed og Sortebæk inddæmninger” af N E Hyldtoft.
Hvis man vil forstå vores område skal man kende historien.
Jeg er født ved Hages Dige, tæt ved hvor Lalandia ligger i dag. Hage ejede Lidsø og var en af talrige dige byggere i Rødby Fjord.
Man byggede et højtvandsdige fra agerlandet og rundt om et lavvandet område og kunne så pumpe vandet væk, så opstod der enge hvor kvæget kunne græsse.
Strandholm fik den 11. juli 1863 lov til at bygge Bjerremarkdiget og kunne så ved hjælp af før omtalte Hages Dige tørlægge fladstranden og indvandt derved 470 tdr. land.
Der blev gravet en kanal som afvandede hele området til en sluse i Bjerremarkdiget, der hvor Møllekanalen starter.
Diget blev bygget efter det man vidste dengang 4 alen højt (ca. 2½ m), og med stenbelægning ud mod havet.
I vores område er der et dige fra Jens Doll, – lige hvor vi kører ind i vores område.
Det gamle højtvandsdige ligger stadig langs Saxfjedvej til Fyrrevænget.
På Saxfjed er det fjernet til ”trekanten”, – derfra og til Sortbæk ligger det endnu.
Det er Saksfjed Inddæmning som Lungholm i 1871 fik lov til at udfører. Baronen fik frugtbar sort jord der kunne dyrkes. Saxfjed var dengang en kvæggård under Lungholm og blev overtaget af Godsejer Marcher i 1946.
Landskabet før stormfloden 1872 var meget anderledes. Hyllekrogtangen strakte sig helt forbi Rødby Havn, forbi Hages Dige, Bredfjed til Kramnitze og var den udvendige del af Rødby Fjord.
Imellem tangen og højtvandsdiget ved Saxfjed var der våde enge som blev oversvømmet ved højvande. Disse våde enge fandtes på hele Sydlolland, når vandet løb tilbage efter et højvande, blev der nogle render (grøfter), man kaldte dem for låler.
Historisk samfund siger at Lolland har fået sit navn efter dem ”Låleland”.
Det er her vores huse ligger i dag, på vores grund er der plus 18 cm over daglig vande.
Tangvej har ligget der før det nye dige blev bygget, den gik indvendig på tangen helt ud til Hyllekrog Fyr, man kørte på indersiden af tangen; vejen blev dengang brugt til at hente ålegræs, det kaldes tang på Lolland.
Det blev hentet i læssevis og blev brugt til at dække foderroer, kål og kartofler – de fik et lag tang og jord udenpå, så var afgrøderne frostsikrede… det var før plastikkens tid.
Ålegræs blev også brugt til rykningen på stråtage og til isolering inde i husene.
Går man en tur på Hyllekrog kan man godt fornemme hvordan der har set ud, der hvor vores huse ligger.
Stormfloden i 1872 var en katastrofe for Sydlolland, mange mennesker druknede.
Digerne omkring Sortbæk og Bjerremarkdiget blev svært beskadigede da vandstanden steg en halv meter over disse.
Staten gik ind og oprettede Digelaget som byggede nye 4 m høje og meget kraftige diger. De startede i Nakskov og skulle slutte ved Hummingen, men det blev så forlænget forbi Rødby Fjord til Hages Dige, derefter til Bjerremarkdiget ved vores Kiosk, som så blev forhøjet til 4 m over daglig vande.
Lungholm forhandlede med Digelaget og fik der forlænget til Lundehøje og det endte helt omme på Keldskov.
Det nye Dige blev lagt oven på tangen, 5 – 6 gange er der ført et tværdige ind til fastlandet (ved os Bjerremarkdiget), så går der hul på diget er det kun en ”kasse” der oversvømmes.
Rødbyhavn blev anlagt da man nu ikke længere kunne sejle igennem fjorden til Rødby.
Vandet fra Rødbyhavn bliver nu pumpet ud ved Strandholm.
Møllekanalen starter ved Bjerremarkdiget, hvor vi pumper vores vand op fra hoveddrænet i Strandvejen.
Lungholm fik inddæmmet ca. 1400 ha mod at betale kr. 330.000. Der arbejdede 4 formænd, 3 smede, 8 tømrer, 10 stenhuggere, 6 stenfiskere, 2 fyrbøder ved lokomobilerne, 4 kuske med 13 heste, 16 mand ved tipkørsel og 326 jordarbejdere, thrillere m.m. i 3 år.
Digerne var færdige i 1878 og det østvendte dige er 4,4 m højt.
Arealet syd for Møllekanalen var ikke dyndjord som i lammefjorden, hvilket man havde troet, men det argeste sand. Det ødelagde Lungholms økonomi og slottet kom under administration af staten i en årrække.
Inddæmningen blev brugt til græsning, der var køer og heste så langt øjet rakte. Når gårdene var færdige med at så jorden til i foråret, kom hestene på græs i Inddæmningen.
Det kostede 50 øre om dagen, man mødte op på Lyttesholm, og der blev brændt et nummer i hestens hov så man kunne kende den igen. Så blev de sluppet ud i store folde med pigtrådshegn og gik der i 2-3 måneder til det blev høst.
Efter 2. verdenskrig forsvandt køerne langsomt fra Lolland og hestene blev fortrængt af traktorerne.
I 1956 byggede man en ny pumpestation ved Billitse, samtidig fordybede man alle pumpekanaler med 1 m (undtagen vores), og så blev hele inddæmningen opdyrket.
Vi kan stadig se sporene efter pløjningen på vores grunde, hvor der er furet op, er der en vold og hvor der er furet af, er der en grøft.
Det stod hurtigt klart at det vestlige område, der hvor Østersøbadet ligger i dag, ikke var rentabel at dyrke, det fik lov at gro til i slåen og hvidtjørn.
Når der i halvtredserne var klapjagt i inddæmningen, kunne man få fri fra skole og deltage som klapper, vi drenge blev så sendt igennem bevoksningen i en kæde og jægerne stod så ude på den anden side og skød det vildt der kom ud.
Det foregik i oktober og november, så det var i regntøj og gummistøvler. I 1950 hvor jeg var med, blev der skudt:
- 4 Rådyr
- 96 Harer
- 50 Fasaner
- En masse skovduer, snepper og bekkasiner
Der var mere vildt dengang end i dag.
Daglønnen for en klapper var 7 kr. og 50 øre
Efter 1. Verdenskrig blev det gamle Østersøbad udlagt til sommerhusgrunde, det blev af landinspektøren afmærket med et jernrør med et lille messingskilt hvor der står skel.
Min svigerfar Thorvald var i trediverne chauffør på Lungholm, når han og Marcher, der dengang var Godsfuldmægtig på Lungholm, havde lidt tid tilovers kørte de ud og plantede fyrretræer ved skelpælene, derfor er hjørnetræerne lidt ældre end dem på siden af grundene.
Når jeg ser de gamle medlemslister, ser jeg mange lokale som startede med et sommerhus ved Brundragerne, men er flyttet til Hyltofte for at få strøm og vand.
Da Marcher overtog Saxfjed udlagde han Saxfjed Østersøbad så området blev dobbelt så stort. Grundene syd for Møllekanalen har samme størrelse som den gamle udstykning, medens grundene i den nye udstykning nord for kanalen er halv størrelse. De to grundejerforeninger er siden blevet sammenlagt til en stor forening med 399 parceller.
Det grå spildevand.
I 1974 nedlagde Embedslægen byggeforbud i Østersøbadet, det grå spildevand kunne ikke ledes væk, i fugtige perioder var der vandhuller overalt. Møllekanalen var ikke dyb nok og ingen tænkte hvorfor. Kommunen lavede en byplan over området, som det eneste sommerhusområde på Lolland, det hedder S1 og S2. I S1 kom der vakuumtoiletter til det sorte spildevand, der blev lagt drænledninger i alle veje, disse blev ført 1 m ind på hver grund og her blev der lagt sivdræn til det grå spildevand, som så bliver pumpet op i Møllekanalen med 7 grundvandspumper.
Der kom sten i vejene, der kom strøm og vand samt mulighed for at tilslutte telefon. Kommunen opførte en kiosk på grundejernes område. Det blev et pragtfuldt sted og alle var glade. Især fordi den gamle lagune er så vandret at selv monster regn ikke får husene til at stå under vand.
Nu har vi været glade i 42 år og der kommer jo lidt med alderen, jeg vil skrive lidt om nogle af de ting der er problemet i dag.
Vi starter nedefra med sivedrænet. Det består af en hovedledning i Hyldtofte Strandvej, en i Pilevej, en i Kæruldvej, en fra Kæruldvej og nordpå til Saxfjedvej, den tager hele den nye udstykning med 2 pumper; en i Saxfjed Strandvej -fra Tangvej til Møllekanalen, den har 2 pumper.
Imellem hovedledningerne er der i hver vej lagt en 3 tommer drænledning i ler rør, alt sammen pakket i glasuld, de er ført 1 m ind på hver grund. På hver grund er vandet fra køkken og bad ført ud i en ledning på 10 m, parallel med den ligger en ren ledning. Det snavsede vand passerer igennem et stenlag over i den rene ledning og ud i vejen igennem hovedledningen til en grundvandspumpe som pumper vandet op i Møllekanalen.
Man har glemt at fordybe vores ende af kanalen da man lavede nye pumpekanaler i 1956, så nu hænger vi på 7 grundvandspumper, de er dyre i drift – og vandet kunne have løbet af sig selv.
Hele Saxfjed eller S2 bliver pumpet ud, i S1 kan ca. halvdelen selv løbe ud i kanalen.
Det største problem er drænledningerne i det gamle Østersøbad S1, som er ler rør lagt i glasuld. I nyere tid er Kommunen begyndt at forårs spule ledningerne, glasulden bliver vasket ud og der løber så mere sand ned i røret. Kommunen har skiftet 7 ledninger ud med flexrør med fiberdug grundet tilstopning af sand, men glemt at tilslutte sivedrænet på en enkelt grund, der blev meget stille på Kommunen da de fik det at vide… vi er blevet lovet at det bliver rettet.
S2 eller Saxfjed har flexslanger med fiberdug overalt og trixtanke, det fungerer fint.
Lollands vand har problemer med anboringerne, et T-stykke der sidder på vandledningen ved hver grund, er efter de har haft 40 års fødselsdag forvitrede og de er begyndt at springe læk. Der er også en del stophaner som ligger for højt, så de bliver ramt af slåmaskinen når der slås græs, det kan blive dyrt.
En brandstander koster 25.000 kr.
På Glentevej står 4 elskabe 2 m fra skel og 1 m fra vejbanen. En var forsvundet i brombærkrat, slåmaskinen trykkede plastikken i stykker men ellers var den intakt, det kostede 11.500 kr.
Et stort problem er træerne der hænger ud over vejen, mange af de ældre træer hænger mere og mere. Mange grene er utrolig lange, lidt regnvejr eller sne der sætter sig så kan bilerne ikke komme under, husk der skal være et frirum beskæringen.
Der står i reglementet for Østersøbadet fra 1974 at der ikke må plantes pil henover de nye ledninger. Det har vi selv glemt, de sidste par år er de fleste piletræer fældet og lagt ud til flis, en ordning som alle sommerhusejere kan benytte.
Flis ordningen er blevet en stor ting i hverdagen, næsten alle de gamle bunker af grene er væk, det mindsker risikoen for skovbrand og det gavner alle – om man har grene eller ej, den er dog lidt dyr.
Men det har vist sig at hvidtjørn er meget værre, de kan tilstoppe ledningerne fuldstændig, vi har et problem fra Kæruldvej og nordpå, her er en hovedledning med 2 grundvandspumper som fjerner alt vand fra det nye Saxfjed nord for kanalen. Der står hvidtjørn over ledningen, lige fra Møllekanalen og nordpå til Saxfjed Strandvej, de nordligste grunde er stærkt plaget.
Jeg startede med bekæmpelsen af dem for to år siden, langs Fyrrevej var det gamle rørlagte vandløb stoppet med rødder, der blev gravet en aflastningsledning og det har hjulpet, der står ikke længere vand på grundene.
I det gamle Østersøbad S1 er der 2 rækker fyrretræer i en 3 meter bræmme hele grunden rundt, sammen med naboens træer giver det en 6 meter bred passage for vores vildt. Derfor må der ikke sættes hegn eller drivhuse og andet nærmere skel end 3 meter. Der må gerne plantes andet end fyrretræer, bl.a. røn, hassel, birk og andre ting. Men pas på med sølvpoppel, bævreasp og pil, de breder sig ind på grunden.
Vejene er de senere år blevet bedre, der er udlagt knust asfalt, det ligger bedre end grus og støver kun det halve. Det er blevet billigere at få lagt asfalt på, leverandøren udlægger asfalten for 2-3 hundrede kroner med vejprofil og det hele. Vi er hele tiden lidt bagud med vedligeholdelsen, men skal det være bedre kræver det et lille kontingent forhøjelse.
Søen imellem diget og Tangvej kræver lidt opmærksomhed, står vandet for højt ødelægges Tangvej. Afløbet gror til i rørskoven og det var før noget Kommunen tog sig af. Afløbet går ud i hovedledningen langs Strandvejen til Møllekanalen, som det pumpes op i.
I Møllekanalen ses tit noget hvidt slam, især ved broen ved Pilevej er der meget, miljø myndighederne oplyser at det drejer sig om salte der trænger ind fra Østersøen og det har ingen betydning for området.
Hvis vi en dag fordyber Møllekanalen for at spare grundvandspumperne, er der et andet problem. Grundene fra Hyldtofte Strandvej til broen ved Pilevej går helt ud til kanalen, det kan dog klares ved at sætte en lille gravemaskine ned i bunden af kanalen i den tørre tid og grave en ledning ned i kanalbunden.
Så kommer vi til den politiske del af historien.
I 1974 pålagde Overlandvæsenskommisionen Holeby Kommune at styre kloakering, vakuum og vand i hele Østersøbadet. Som det eneste sommerhusområde i Kommunen blev der lavet en byplan med servitutter og bestemmelser.
Kun ved store ændringer kan man pålægge grundejerne at betale. Kommunen prøvede for et par år siden at oprette et pumpe Lauge, hvor bestyrelsen for Østersøbadet skulle stå som ejer og dermed betale for det arbejde Kommunen pt. er forpligtiget til at udfører. Kommunen var flink og tilbød at administrerer og opkræve beløbene hos de enkelte grundejere på skattebilletten. Vi påberåbte os Kommisionskendelsen og det bøjede man sig for, men der er nedsat et udvalg der skal undersøge hvordan man omgår kendelsen som kun omfatter det gamle Østersøbad!
Hvis Lolland Kommune får omstødt kendelsen hænger vi selv på drænledningerne i vores veje, i Saxfjed området er der ingen problemer, der ligger flexslanger med fibertex, men i den gamle udstykning er der lerrør pakket i glasuld. De er blevet spulet med højtryk i mange år og er en økonomisk tikkende bombe, dem må vi ikke sige ja til at overtage før de er udskiftet med flexslanger og ført ind på hver grund.
I Saxfjed kører Kommunen allerede et pumpe Lauge der pålægger den enkelte grundejer ca. 500 kr. årligt.
Vakuumstationen ligger på en grund som udstykningen har foræret Kommunen, den drives for de penge der kommer ind ved forhøjet pris på vand (drikkevand), i den gamle udstykning – små 150,- kr. pr. m3 vand.
Efter 2025 pønses der fra Lollands Kommune på at pumpe alt spildevand fra Hyldtofte- Bjerremark og Østersøbadet til rensningsanlægget i Rødbyhavn. På mødet blev der foreslået at man øremærkede en af ledningerne fra den nye elementfabrik (Femern Tunnelprojektet) til formålet. Man vil så sætte en pumpe ved vakuumstationen og rørfører under Bjerremarkdiget i den gamle sluse ud til elementfabrikken.
Hyldtofte Strandvej er en redningsvej til Østersøen, den skal Kommunen holde i orden og fri for sne.
Kioskbygningen er vores, men parkeringspladsen tilhører Kommunen og det samme gør handicaprampen.
De 4 skraldespande ved opgangene over diget tømmes af Kommunen.
Vi ejer en stribe jord mod øst ved Tangvej, der vokser gøgeurt -en orkide, og andre sjældne planter.
Jeg håber dette kan bruges.
|
Register
N E Hyldtoft | Bag diger og dæmninger. Samt Saxfjed og Sortebæk inddæmninger. |
Lolland bibliotekerne, Sydlollands Lokalhistoriske arkiv. | |
Maps | |
Krak | Kort |