Man kan se byggeriet live på denne adresse
https://femern.com/da/Construction-work/Construction-process/Livestream
Referat af orienteringsmøde/rundvisning ved Femernsund forbindelsen
Torsdag den 6. februar 2020.
Femernsund forbindelsen havde inviteret ca. 50 lodsejere/involverede parter til orienteringsmøde omkring forbindelsen og dens tilbliven. Mødet startede kl. 1500 med en rundvisning i bus på området, hvor mange ting blev udpeget: Det nu lukkede Danhotel i Rødbyhavn bliver forbindelsens nye ”hovedkvarter”. Det bliver arbejdsplads for ca. 75 personer og der bliver endvidere udstillingslokaler, mødelokaler, ”minirestaurant” for det arbejdende personale og de to øverste etager bliver værelser/overnatningsrum for de ansatte. Turen gik videre ud til Strandholm, der pt. huser ca. 25 medarbejdere der skal flytte til hovedsædet i Rødbyhavn senere. Gården skal laves om og der skal være kontorer m.v. for deltagere i arbejdet på forbindelsen. Syd for Strandholm bliver en camp/beboelsesområde bestående af containere; hver enkelt med 20 værelser, køkken og badefaciliteter – i området forventes mellem 2500 og 3000 arbejdere at rykke ind og have deres daglige gang. Hvorvidt der skal laves indkøbscenter, butikker, underholdning osv. har man ladet være op til de enkelte aktører og entreprenører. Hele området syd for Færgevej er nu færdig gennemgået af nationalmuseet, og alt er frigivet klar til byggeri og anlæg – og området er endvidere renset for forurening – og for at spare både penge og arbejde er al den forurenede jord anvendt som støjvold rundt om den nye gokartbane. Der er endvidere udgravet ny afvandingskanal idet den ene afvandingskanal gik på tværs af området; denne er nu færdiggjort og taget i brug. Der er udfærdiget byggestrøm og kloakering i hele området – 7 steder – herefter er det op til den enkelte entreprenør at påse tilslutning af de anlægsting de selv står for. Selve fabriksområdet bliver gigantisk og det vil tage ca. 1½ år at lave selve fabrikken – materialer vil blive kørt og sejlet ind til fabrikken. Der vil endvidere blive lavet en cykelsti fra camp området og ud til fabrikken så arbejderne kan cykle frem og tilbage. Ud for fabrikken vil havnen blive anlagt – havnen bliver en etape for sig selv – diget skal brydes og der skal laves et erstatningsdige rundt om hele området, så vand bliver holdt ude og inde hvor det skal. Der skal udgraves sejlrende og der vil være områder omkring havnebassinet der fyldes op og gøres landfast. Hele anlægsområdet er lagt i samme niveau – dette af hensyn til beregningen af sikkerhedsdiger mv. og ”katastrofeberegninger” i tilfælde af oversvømmelse. Efter rundvisningen samledes alle i det nuværende besøgscenter, hvor der var almen orientering om forbindelsen og nærmere beskrivelse af havneanlægsprojektet. Alle kunne stille spørgsmål til de repræsentanter der var til stede fra forbindelsen. Et af spørgsmålene var om tyskerne, der stadig afventer retssager, kunne forhindre forbindelsen – dertil var svaret, at det kunne de ikke – men den kunne forsinkes væsentligt. Flere lodsejere fik svar på de omfattende og gentagne gravearbejder på deres jorde lige som der blev oplyst hvor eksterne firmaer havde fået muligheder for at etablere sig – nemlig det lille område på ca. 3 hektar nord for Færgevej lige efter jernbanebroen.
Referat fra møde med Femarn bælts ledelse.torsdag afholdt den 9. januar 2020.
Da der forelå nye oplysninger om evt. øgede støjgener omkring Femarn byggeriet, og dette var sendt i høring, havde grundejerforeningen anmodet om et møde med forbindelsen for belysning af sagen samt evt. indsigelser.
Der blev afholdt et positivt møde med Christian Henriksen som repræsentant for forbindelsen, hvor især støjgener omkring opførelsen af den nye havn blev nævnt. Byggeriet kommer til at påvirke vores område, og den nye vvm undersøgelse vist at støjniveauet ville blive forøget fra mellem 40-45 db op til mellem 50 og 55 db uden for normal arbejdstid. Hvis dette niveau holder, vil vi stadig være langt fra at kunne opnå en kompensation.
Det blev oplyst at man ville tage særlige hensyn til sommerhusområdet fra den 1. juni til den 1. september.
Den nye sø der skal udgraves, vil formentlig først blive anlagt til efteråret, idet man ønsker at tage hensyn til fuglenes yngletid.
Vejformanden, der kender lokalområdet, foreslog Femarn at man asfalterede det vejstykke, der går fra gocartbanen til Darketvej – således vil det være muligt, at der kan køres direkte fra motorvejen og ud til Østersøbadet. Denne løsning vil endvidere betyde en yderligere transportvej/alternativ rute for forbindelsen, såfremt den anden vej spærres ved uheld eller lignende. Dette forslag blev godt modtaget og man ville forsøge at få det med som en del af den fremtidige anlæggelsesplan – man ville snarest vende tilbage.
Der vil blive opsat infotavle på kiosken omhandlende tunnelbyggeriet samt evt. udstilling om selve byggeriet.
Med venlig hilsen
Læs seneste nyt på hjemmesiden
http://femern.com/da
seneste nye informationer fra Femern Bælt
https://femern.com/da/News-and-press-search
Referat af møde mellem bestyrelsesmedlemmer i grundejerforeningen og Femarnsundforbindelsen den den 6. august 2019 kl. 11.00
Jens og Christian orienterede om projektet, der så småt er gået i gang. Det er et utroligt stort projekt der sættes i gang og der skal bl.a. etableres en 30 tønder land stor sø, som udgraves på vores side af flyvemindesmærket og ud mod diget. Dette vil uden tvivl betyde forøget fugleliv tæt på vores område. Søen er en erstatningssø for Rixø hullet som forbindelsen har fyldt op med jord grundet byggeriet. I oktober forventes det at etableringen af den nye havn påbegyndes, herunder skal der bygges en ny mole af norsk granit skråt ud i østersøen ca. 500m vest for kiosken, hvor den nye havn etableres. Materialet fra den nye havn fyldes i den trekant der opstår mellem mole og havn, lige som der anlægges en jordvold af overskudsjord rundt om den nye fabrik – volden vil strække sig så langt ind i landet at den kommer på hæjde med sommerhusene. Volden forventes at blive 8 meter høj og etableres ca. ved tudsehegnet og ind i landet. Herefter påbegynder man fjernelse af det gamle dige, og fabrikken etableres – selve byggeriet af fabrikken vil påbegyndes ca. 1000 meter vest for vores område og være den første af 3 produktionslinjer (der skal være plads til 8 i alt) – jo flere linjer der etableres jo tættere vil de komme på vores område. Der er sat strenge krav til støj fra maskiner og det er bestemt at de maksimalt må støje 70 db. Det tilstræbes at der kun arbejdes i dagtimerne – og arbejdet forventes at tage 1½ -2 år. Forbindelsen oplyser at de er meget opmærksomme på, at der arbejdes nær og omkring et rekreativt område, men der vil komme støj, når skibene losser og laster, lige som der vil være støjgener når der vibreres spunsjern i det nye havnområde. (til gengæld er der jo fjernet 42 vindmøller). Det blev ved mødet oplyst, at de ikke ville fylde sand på vores hæfter, men at der udlægges et depo, der skulle hjælpe os i år. Ved forespørgsel om badevandskvalitet, oplyste man at da man byggede Øresundsbroen kunne der bades alle dage, men man kunne naturligvis risikere lidt grumset vand i byggeperioden. Det blev fra bestyrelsens side foreslået, at der kunne opsættes informationstavler op ved kioskarealet, hvilket blev positivt modtaget. Forbindelsen ville også forsøge at forbedre den cykelsti der er lavet med asfalt indtil den nye cykelsti står færdig i løbet af efteråret. Kontaktperson fra forbindelsen vil holde os opdateret især når første element skal sejles ud, kommer der andre oplysninger kan disse rundsendes via massemail/hjemmeside.
















