Velkommen til Østersøbadet
Hyldtofte Østersøbad er et naturskønt sommerhusområde, hovedsageligt med store vedligeholdelsesfrie naturgrunde og en god badestand.
Østersøbadet har et fantastisk dyreliv af fugle, fasaner og rådyr der færdes i rigt antal i området, og fra kysten er der gode muligheder for at fange Ørreder, hornfisk, fladfisk, mv.
Området ligger ca. 10 minutter fra motorvejstilkørslen og er beliggende centralt i forhold til den nye faste forbindelse til Tyskland.
Ydeliger i forlængelse af Hempel Fondens globale fokus på biodiversitet og bevarelse af natur har fonden investeret i det 775 hektar store natur- og landbrugsareal på det sydligste Lolland. Formålet med investeringen er at øge naturværdien ved at omlægge arealet til vild natur.
Området byder med sine sumpskove, sandet jordbund, skovområder, dødt ved, stor bestand af frøspredende hjorte, artsrige naboarealer på et nærved optimalt afsæt for at genoprette natur efter bedste praksisbaserede og videnskabelige anbefalinger.
Sommerhus på Lolland Falster
Det er markerne der præger landskabet på Danmarks fjerdestørste ø, Lolland. Den flade ø har derfor kælenavnet ”Pandekageøen”.
Specielt på den vestlige del af øen, kan det flade terræn og markerne ses så langt øjet rækker. Udover det flade landskab, finder du også mange fjordlandskaber, små og store søer og skovområder på Lolland.
Den sydlige del af Lolland er omkranset af det sydlollandske dige. Du kan hurtigt komme rundt på hele øen, og opleve alt hvad den har at byde på, ved at leje et sommerhus på Lolland.
Lolland er omgivet af Østersøen, Langelandsbælt, Guldborgsund, Femern Bælt og Smålandsfarvandet og er forbundet med Falster tre steder. Hvis du holder sommerhusferien i et lejet sommerhus på Lolland, så har du både færgeforbindelser til Langeland og Tyskland.
De to største byer på Lolland er Nakskov og Maribo. I byerne kan du opleve de gamle, historiske bygninger der præger begge bybilleder.
På havnen i Nakskov finder du Postbåden, som tilbyder hyggelige sejlture til Nakskov Fjord og de små øer.
Maribo byder ligeledes på hyggelige byvandringer imellem bindingsværkshuse, Maribo Frilandsmuseum og et besøg forbi Maribo Domkirke, som er en gammel klosterkirke. Der er mange gode grunde til at vælge sommerhus på Lolland.